Måned: februar 2017

rambling on a bad day

Jeg tænkte lige at jeg ville lave en opdatering omkring mig selv. Jeg skrev jo for et stykke tid siden mit indlæg dear mom, dad, family and everyone hvori jeg skrev jeg ikke havde det særlig godt. Så skrev jeg dear mom, dad, family and everyone part 2 hvor jeg skrev at jeg var på vej op igen. Dette bliver ikke en forlængelse af dem, men en opdatering om hvordan det hele går. Det går sådan set fint nok. Jeg har mine ups and downs men sådan er det at have en psykisk sygdom. Det går op og ned (mest op) men efter sådan en ferie hvor jeg kunne tage ud til hestene når jeg havde brug for det og være sammen med min familie og fejre at jeg endnu en gang blev et år ældre, hvilket jeg har det fint med i øvrigt. Der var bare mange ting som gik ned ad bakke lige på det tidspunkt. Så gik det lidt  bedre men i dag er en skidt dag, men dem skal der også være plads til, for jeg er jo kun et menneske. Jeg kan ikke altid rende rundt og være glad (kun når jeg er ved hestene, for der skal jeg ikke tænke på at være syg) . Jeg har lige som det almindelige menneske, brug for at være trist hvis man kan kalde det. Jeg tror bare at det er underligt med at være sammen med nogle mennesker i en uge og så gå til at være sammen med ingen. Forstå mig ret jeg kan godt lide at være alene, men nogle gange er det bare underligt. Jeg skal sikkert bare ind i rutinen igen. Min ferie var en af de gode (læs om den her). Jeg fik lov til at møde et af de sejeste mennesker, nemlig Marianne Eiby som jeg ved at hun har sit at kæmpe med, ligesom jeg har mit. Jeg bruger hestene til at få mit mentale helbred til at køre og nu har jeg ikke været ude ved hestene i snart en uge, så jeg glæder mig til at jeg kan det. Det er hårdt at lide af en psyksisk sygdom men når folk gør det sværere end det allerede er, bliver det jo bare ekstra arbejde for mit hoved. Jeg oplever tit at folk nærmest bakker tilbage når man fortæller dem at man lider af en psykisk sygdom, men jeg forstår bare ikke hvorfor? Vi er jo ikke farlige. Det er kun medier og andre mennesker der gør os til det. Det er et af mine downs. Ikke fordi jeg vil være normal, for det er for kedeligt, men bare en gang i mellem ville jeg ønske at jeg var en anden, men så kommer jeg på bedre tanker og tænker at det er godt at være mig, for jeg har så mange glæder i mit liv – min familie (også selvom den også byder på downs), hestene, familien jeg rider hos som er en del af mt liv og på grund af at jeg må ride på deres heste og ponyer, har reddet mig, hvilket jeg er dem evig taknemmelig for! For ser i, når livet har budt mig på svære ting, så har det været hestene som har fået mig til at være det menneske som jeg gerne vil være. Hvordan de gør kan jeg ikke forklare. Selvom det er en dårlig dag, er jeg dog i bedring og lige om lidt smiler jeg sikkert også. Sikke jeg har skrevet en ligegyldige ting i dette indlæg, men det var bare lige sådan noget som havde brug for at komme ud og da jeg ikke rigtig havde nogen at snakke med er det her på bloggen som er min lille hjælper. Men lige om lidt vil jeg sikkert bruge under dynen i min seng foran fjernsynet eller med en film. Kan i have en god aften.

Happy valentines day!

happy-valentines-day
Fordi jeg ikke har en kæreste, får i et billede af hvad jeg elsker og elsker at gøre: heste og ride på dem. Det er min valentine 

først og fremmest vil jeg gerne have lov til at sige : HAPPY VALENTINES DAY!

og så til os som ikke har en valentine: HAPPY SINGLE DAY! (<- just made that shit up)

Nu til noget som jeg synes er underligt. Jeg kender godt historien eller legenden med at det var en præst og bla bla bla som underskrev et brev “din Valentine” und so weiter. Men det jeg undrer mig over er, hvorfor skal man netop på denne dag fodre hinanden med buketter, chokolade og kort. Hvorfor kan man ikke gøre det hver dag eller på en hverdag. Okay det der med hver dag bliver for overdrevet så man er ved at brække sig. Det jeg mener er bare hvorfor skal det netop være på denne dag at man skal give blomster? Hvorfor kan man ikke give blomster på en anden dag? Jeg ved godt at det skal være åh så romantisk i dag, men hvorfor? Måske er måden jeg har det på fordi jeg aldrig selv har fået bare et kort på valentines day og i min familie fejrer vi det ikke, så det er ikke en speciel dag for mig. Den er bare lige som de andre dage. I dag har jeg fx været på Rømø (udtales Romø) og i Ribe med min familie. Jeg har set det hus som den første med mit efternavn i min familie fra 1800 tallet som stadig står i den dag i dag. Måske har jeg fejret dagen på en måde da jeg har haft en hyggelig dag med dem jeg elsker (min familie). Hvis jeg nu havde en kæreste, så ville jeg faktisk hellere have blomster på hvilken som helst dag end netop i dag, fordi det er så “ordinært”. Men jeg vil altid godt have chokolade (marabou med daim – that’s my favorite) – længe leve dobbelt morale 😉  Vi fejrer det jo fordi det har jo noget at gøre med ham præsten som blev halshugget netop den her dag. Så det vil sige at vi fejrer kærligheden på den dag manden blev halshugget fordi det jo er så romantisk? I dag så er floristerne på overarbejde fordi alle skal have en dusk blomster. Skulle vi ikke give dem fri dagen efter så de kan hvile de ømme hænder efter at have lavet så mange buketter? Det synes jeg at de skal.

over and out

– Bitten