Never the cool kid

Kilde: Never the cool kid

Reklamer

Never the cool kid

cool kid

Det her var det som dukkede op da jeg googlede “cool kid” 

I kender det, man ser en person og tænker “hold kæft han/hun er sej”. Normalt vil man nok prøve at bliver venner med denne person men jeg har det lige omvendt. Altså jeg vil stadig gerne være venner med personen men jeg synes bare ikke rigtig at jeg kan fordi jeg er ikke sej nok til personen. Men efterhånden som jeg bliver ældre indser jeg at jeg faktik er ret sej – måske ikke helt så meget som andre, men jeg kan alligevel nogle ting. Noget som jeg synes man tit ser i amerikanske film og som også sker tja alle steder er, at nogle folk er populære. Altså dem som man nok burde se op til. Jeg har aldrig været en af dem og vil nok aldrig blive en af dem. Jeg har aldrig haft det der ønske om at jeg skulle blive den mest populære i klassen. Selvfølgelig har jeg tænkt at det måske ville være nemmere, men så alligevel ikke. For jeg tror at der ligger rigtig meget pres på dem. Det er ligesom men de der 12 tals piger. Da jeg gik på højskole var der to af dem som holdte morgensang. Jeg vil betegne dem som nogle af de populære (selvom vi faktisk ikke havde som sådan en “hvem er mest poplær” fordi vi bare ligesom var der og vi gerne alle sammen måtte være der, hvilket for mig var virkelig rart!) men de stod og snakkede om det her pres de havde på sig fordi de skulle hele tiden have 12. De er sådan et pres som jeg forstiller mig at de populære har det.  Jeg har altid og vil nok altid være en af de der underdogs. Dem som ingen regner med men som alligevel vinder fordi vi kæmper. Sådan vil jeg betegne mig selv. Så kommer der også at være populær mellem det andet køn (eller det samme køn hvis man er til det) tja så har jeg heller aldrig været populær der. Sikkert fordi jeg altid er så stille, men inde i mit hoved foregår der rigtig mange ting og det ved fremmede folk ikke. Folk tror at jeg er sådan en stille lille mus, men når man så kommer til at kende mig eller man er hjemme ved mig, hvor jeg kan være mig selv, så kommer man til at se en helt anden Bitten. Det er underligt at det skal være sådan men det kommer nok af alle de år i folkeskolen som for mig ikke var særlig rare. Men nok om det, tilbage til pointen: Jeg tror bare ikke rigtig at jeg nogensinde bliver en af de “populære” og det har jeg heller ikke behov for, da jeg hellere vil være mig selv end at skulle portrættere at være en anden. Så mit råd vil være: Vær dig selv. Folk skal nok kunne lide dig!  Hellere for den du er end at du er en anden!

Update: The grey in my head on a bad day

Nu er det et par dage siden at jeg havde en dårlig dag. Dagene bliver bedre og bedre men i dag var en rigtig skidt dag. Jeg havde det rigtig svært og ja det hele var bare noget lort! formåede at handle lidt og prøve at vaske tøj men selvfølgelig ville lortet ikke virke så hellooooo angstanfald.  Der er denne her person som altid formår at sige de rigtige ting, som jeg skrev til for at få nogle vise ord og det fik jeg. Jeg blev overbevist om at jeg sagtens kunne klare det her, for det kan jeg jeg, for som personen sagde (og jeg citerer) “så skal man igennem noget skidt for at komme til noget godt”. Det syntes jeg er vist sagt for det er rigtigt. Så har der edderman’me bare at være noget P*sse godt efter som jeg har været igennem alt muligt lort! Lad os krydse fingre for det. Men dagen er blevet bedre og jeg er holdt op med at have angstanfald, nu er jeg bare så træt, så om et stykke tid vil jeg krybe under dynen. På sådan en dag har man allermest lyst til putte under dynen med en, men ak nej her sidder jeg ene og alene, men mon ikke det sker en gang i fremtiden måske? (en gang om 100 år). Men håber at i alle sammen ellers har haft en bedre dag end mig 🙂