I have never had a bestfriend

som skrevet før, så skal vi undre os over noget og denne her gang undrer jeg mig over hvordan det mon føles at have en bedste ven. Det er noget som jeg ikke rigtig har prøvet før, for dem som jeg troede var mine venner, var det slet ikke. Jeg kan godt blive jaloux når nogle snakker om deres bedste ven, for det ved jeg jo ikke hvordan det føles og hvad er en bedste ven egentligt? Er det en ven som man ikke kan leve uden? Er det en som man ikke behøver at se altid men føler at man altid har kendt hinanden? Der er så mange spørgsmål som jeg ikke kan få svar på, da jeg jo ikke har den der famøse bedste ven. Jeg har få men gode venner og jeg har en veninde som er den bedste af mine venner, men ikke min bedste ven. Jeg tror også lidt at det er et valg som jeg har taget om at jeg ikke ville have en bedste ven fordi (næsten) alle dem som jeg har kaldt for min “ven” har efterladt mig alene tilbage. Så måske er jeg bare bedste venneløs og det er også i orden, for jeg kan sagtens overleve uden.  Mit liv bliver ikke dårligere af det bare fordi at jeg ikke har en bedste ven. Men jeg skal da ikke lægge skjul på at jeg da måske gerne vil have en bedste ven men ikke en nødvendighed som jeg har. Måske får jeg aldrig en bedste ven men måske får jeg en bedste ven, hvem ved?  Det som jeg i hvert fald ved er, at jeg ikke har nogen bedste ven men ved i hvad? Jeg overlever sgu nok!

I FUCKING DID IT!

I dag har været en grænseoverskridende dag. Da jeg jo som sagt mange gange før, går på højskole og der holder vi nemlig morgensang. Denne uge har undergangen (vi er 4 gange: overgang, mellemgang, undergang og flors hus) som jeg bor på morgensang. I går var der nogle der snakkede om at være 12 talspiger (noget jeg bestemt ikke var) og i dag var det så min tur. Jeg snakkede om min sygdom, nemlig skizofreni. Til dem som kun har været her et par gange eller det er første gang, så ja jeg lider af skizofreni og har gjort det siden jeg var 10 år gammel men fik først diagnosen som 20 årig. Det var så grænseoverskridende at skulle stå og fortælle om det men jeg vil meget gerne fortælle og snakke om det, så det sjorde jeg sgu! Jeg stod og rystede over det hele på min krop, min stemme rystede og det var vildt. Men jeg kommer  i gang og det går da egentligt fint. Det hele går faktisk fint syntes jeg. Da jeg er færdig står mine to roomates og venter på mig for at sige det var sejt gået og det var sgu egentligt meget rart. Der er så mange som har sagt til mig at det var mega sejt gjort, at jeg turde stille mig og og fortælle det og det giver en ret meget faktisk! Så mit råd vil vvære at snakke omkring tingene og tale om og nedbryde tabu om psykiske sygdomme. Men vi slutter den ikke der, for jeg har nemlig også haft faget sangskrivning og producing, hvilket er mit ynglings fag for det er så fedt og det er noget som jeg ikke kommer til at lave igen. Men i dag skulle vi lave en sang og spille for de andre, i hold. Jeg skulle skrive en sang mens de andre spillede på instrumenter og lavede noget fedt på en computer. Mig synge?! nej ved i nu hvad! Det var seriøst så grænseoverskridende, men jeg gjorde det selvom jeg synes det lød virkelig dårligt og jeg var så pinligt berørt. Jeg syntes at jeg kan give mig selv et klap på skulderen og sige “I FUCKING DID IT! FUCK YEAH!”

let’s talk about: hangover

I dag så skal vi snakke om noget som jeg tror de fleste har prøvet at have og jeg ved de fleste har her på højskolen efter gårdagens/nattens fest. Det som vi skal snakke om dag er nemlig de forbanderede tømmermænd. Man kender godt det med at man har været ude og feste dagen før og man så kommer hjem mega stiv og lægger sig til at sove og vågner dagen efter med hovedpine, man er træt eller endnu værre – man har kvalme og man kaster op. Det er faktisk ikke noget jeg har oplevet så tit. jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har vågnet op med tømmermænd (måske fordi at det er lang tid siden at jeg sidst har været ude at feste for uden her på højskolen). Jeg synes at det er lidt mærkeligt at jeg ikke rigtig får tømmermænd. Måske fordi jeg ike drikker særlig meget, men nok også fordi at jeg får hurtigere buzz på fordi jeg er på medicin, så jeg rent faktisk ikke behøver at drikke særlig meget for at blive fuld og det er måske derfor jeg ikke får tømmermænd når jeg drikker? Jeg får til gengæld en slags tømmermænd af min medicin i hverdagene hvor jeg ikke kan sove længe. Jeg synes det er vildt træls men jeg vil hellere have det end at have min sygdom går i “udbrud” eller hvad man skal kalde det. Jeg har hørt at det skulle hjælpe hvis man drak vand før man gik i seng og man burde nok også drikke noget vand mellem de forskellige alkoholiske drikke som man drikker. Nå ja så er det faktisk godt for en at spise fastfood bagefter fordi der er så meget salt i maden og det er det man har fået ud og som man skal indtage igen. Men kan vi ikke blive enige om at tømmermænd er slemme?